Kvalitetsfodtøj fortjener god pleje – og god pleje af dine Lowa støvler forlænger levetiden markant.

Som udgangspunkt har snavs og fugt lille effekt på selve støvlen, men læderet er et råt naturmateriale og derfor anbefales gentagne periodiske behandlinger.

Du bør behandle læderet med Lowas plejemiddel minimum hver 6. måned eller før en længere tur.
Selv hvis dine støvler er udstyret med en vandtæt GORE-TEX® membran, bør læderet behandles minimum hver 6. måned for at holde dine støvler i topform samt for at få længst mulig levetid ud af et par støvler.

Følgende plejeanvisninger gælder for alle Lowa’s støvler fremstillet i Nubucklæder og ruskind

Udgangspunktet

beskidte-lowa

Billedet viser nogle meget snavsede Lowa støvler efter intensiv brug i naturen. Støvlerne er våde og snavset dækker et stort område af læderet.

Hvis støvlerne er meget våde indvendig, anbefales det at fylde støvlerne ud med aviser til at suge fugten ud. Efter 24 timer fjernes aviserne igen.

 

Trin 1: Tag indlægssålerne ud af støvlerne samt fjern snørebåndene

snorrebaandStøvlerne skal udluftes og tørre grundigt efter brug. Især indlægssålen optager megen fugt, og specielt ved flere dages vandring er det vigtigt at den udtages, så den kan tørre.

Fjern også snørebåndene, hvilket gør det nemmere at rengøre ”pløsen” og området omkring denne, samt den efterfølgende behandling af læderet og påsmøring af imprægnerings-creme.

 

Trin 2: Grundlæggende rengøring

rengoering-af-stoevlerTil meget beskidte støvler kan anvendelse af et støvlerengøringsmiddel til at fjerne det mest genstridige snavs være nødvendigt, men oftest kan almindeligt sæbevand og lunkent vand rengøre støvlerne og tilsvarende metode kan også anvendes til rengøring af indlægssålen

Ved normal snavs rækker det at rengøre støvlerne ved hjælp af en børste og anvendelse af varmt vand.

Børst støvlerne grundigt af, således læderet igen kan ”ånde”. Du vil nu se, at læderet straks absorberer vandet og læderet er nu i ”ubeskyttet stand”.

Trin 3: Imprægnering af støvlerne

impraegnering

Når dine støvler er rengjorte for snavs, skal de behandles i stadig lettere våd tilstand med (silikonefri) imprægneringsspray, da læderporerene er helt åbne og sprayen derfor trænger endnu dybere ind i materialet. Regelmæssig re-imprægnering forhindrer læderets optagelse af vand og snavs. Dette er vigtigt, således at læderet fordrer bedste åndbarhed og støvlerne dermed har et optimalt indeklima. Bemærk at imprægneringen først har sin fulde effekt 24 timer efter behandlingen.

Trin 4: Pleje af dine støvler

pleje-af-stoevlerAfhængig af brugsintensiteten og formålet med brugen af støvlerne, skal de behandles jævnligt med plejemiddel, og især hvis dine støvler ofte udsættes for ekstrem fugt, er pleje med voks/imprægneringscreme yderst vigtig, således læderet bevarer sin modstandskraft og stabilitet. Dette gælder også for støvler med GORE-TEX® membran.

Uplejet læder tørrer ud og revner. Indtræder dette stadie er skaden uoprettelig.

 

mere-pleje-af-stoevlerMan kan med fordel anvende en klud til at påsmøre selve voksen/imprægneringscremen og efterpolere støvlerne med en børste.

Brug af olie eller fedt vil gøre læderet meget blødt og næsten vandtæt, men er ikke tilrådeligt, da læderet mister sin modstandskraft og stabilitet. Desuden lukker fedt og olie læderets porrer, således at åndbarheden reduceres (effekt som i en gummistøvle) og kan i værste fald desuden medføre opløsning af limninger.

Trin 5: Tørring og opbevaring af dine støvler

toerring-af-stoevlerEfter behandling med voks/imprægneringscreme har støvlerne behov for tid til at tørre i tempererede omgivelser. Det anbefales at opbevare sine støvler et tørt sted med god ventilation. Fugtige kældre eller baggagerummet på din bil kan ødelægge læderet, samt medføre at støvlerne mugner og medfølgende lugtgener. Undgå også opbevaring i varme omgivelser som foran pejsen, ved oliefyret m.v., da den intense varme vil udtørre og ødelægge læderet og forkorte levetiden markant.

Er støvlerne blevet fugtige indvendig, anbefales det at fylde støvlerne ud med aviser til at suge fugten ud. Efter 24 timer fjernes aviserne igen.

Trin 6: Optisk behandling af Nubucklæder og ruskind

optisk-behandling

Voksbehandlingen vil medføre at skindoverfladen bliver glattere og noget mørkere end det oprindelige udseende. Ved at børste overfladen med lille stålbørste kan man (gen)skabe et anderledes ”look”, dog må man ikke forvente helt at kunne genskabe det oprindelige udseende. På billedet til venstre ses forskellen før og efter brug af stålbørsten.

Ved ”glat-læder” er denne proces ikke nødvendig.

 

Trin 7: Efterimprægnering

efterimpraegnering-af-stoevler

Efter at læderet har optaget voksen/imprægneringscremen, bør man give støvlerne en gang efterimprægnering. Vær opmærksom på at imprægneringen først har sin fulde effekt 24 timer efter behandlingen. Efter 2-3 uger minskes effekten af imprægneringen.

Imprægneringen sikrer at læderet kan ånde og at læderet ikke optager vandet og er vandafvisende.

Korrekt og effektiv pleje af dine støvler er nu gennemført.

Trin 8: Test for korrekt udført imprægnering

test-for-korrekt-udfoert-impraegneringSom en lille test, efter gennemført imprægnering, skal vandet nu ”perle” på overfladen af læderet.

Levetiden af dine støvler afhænger i høj grad af hvordan du plejer dem.

Tillykke med dine nye Lowa støvler.